|
Hastighed og politik
Af Paul Virilio
Oversat af Orla Vigsø.
118 sider, 2001 ISBN
87-90820-05-3
Forfatter
Følgende interview af Delphine Peras med Paul Virilio stod at
læse i den franske avis France-Soir, to uger efter terrorangrebet
i USA
DEN NUKLEARE ADVARSEL HAR LYDT FOR SIDSTE GANG
Den 30. marts 1993, dagen efter det første angreb på World Trade Center, skrev De at dette attentat ”er det første efter den kolde krig. Lige meget hvem der står bag, så betyder dette begyndelsen på en ny æra inden for terrorisme …”.
De mennesker, der tildeler Dem rollen som den uhelbredelige pessimist, vil nu tænke anderledes…
”Efter det historiske attentat d. 11. september er der nu kun tale om realister og om løgnere. Enhver kan vælge sin egen lejr! En ting er sikker: Ligesom attentatet i Sarajevo udløste Første Verdenskrig, så indvarsler New York globaliseringens første krig. Indtil da, eksisterede der to former for krig: Den substantielle, som Clausewitz definerer som ”fortsættelse af politikken med andre midler”, der er en traditionel krig med flag, hære og deklarationer som under Vietnam, Golfkrigen og endda Kosovo. På den anden side finder man den tilfældige krig, hvor
basis- formen afslører den civile krig, en krig som befinder sig
inden i
det politiske system. Denne gang står man foran en form for tilfældigt krigssystem, som er hele verdens og ikke kun en
enkelt nations”.
Hvordan er disse attentat-idéer vokset frem ?
”De er resultatet af en proces som går i hvert fald ti år tilbage. Sagt på en anden måde efter Berlinmurens fald, som jo genskabte balancen mellem Øst og Vest. Golfkrigen ville f.eks. ikke have været andet end en lokal affære, meget teknologisk, en mulighed for amerikanerne og de allierede, til at vise teknologisk ekshibitionisme, med alle de militære instrumenter, som oprindeligt var blevet fabrikeret til en krig mod Sovjetunionen. Siden dengang har de militante bevægelser befundet sig i første række. Den 11. september gjorde en ende på advarslen, som havde eksisteret siden Nagasaki og Hiroshima. Beviset er, at
den nukleare krig ikke har fundet sted, end ikke i Irak, selvom
der havde været trusler om det. Terroristerne som begik atten- tatet i New York har været ligeglade med dét, der måtte være tilbage af den diskussion.
Vi træder fra nu af ind i terrorens magtbalance. Fra nu af er den nukleare, bakteriologiske og kemiske terrorisme mulig. Det er ikke længere en overdreven hypotese. Nu er det slut med advarsler og det betyder, at alt er muligt. Ikke blot med hensyn
til en atombombe over New York i morgen, men med enklere metoder, som bestrålingsvåben, hvis detonatorer er mindre komplekse. Når man har vovet et attentat af den karakter, har man fjernet ´låsen´ fra advarslen. Det er en uhørt begivenhed. I den forbindelse er det mindst 20 år siden, at den militære tanke og teknologi blev omstillet, nu tager man igen forbehold for usikkerheden, for uheldet. Bestyrtelsen er lige så betragtelig på det økonomiske og urbane niveau”.
Det betyder ?
”Det egentlige ved advarslen var, at den lancerede det komplekse militær-industrielle område og våbnenes vej. Noget, som for
øvrigt udmattede Sovjetunionen og for en stor del er årsag til landets implosion. Desuden, kort tid efter krakket i net-
økonomien i marts 2000, hjælper man nu med til krakket i Pentagons net-strategi. Hele denne komplekse amerikanske militær-industrielle teori, som går gennem ny teknologi, bliver taget på sengen af to rutefly og nogle ´high-jackers´. Det er først og fremmest offensivt og viser direkte byens store svaghed, det åbne samfunds sårbarhed, hyperkommunikerende og gennemsigtigt. En historisk begivenhed uden sidestykke”.
Hvorfor ?
”Da artilleriet blev født, vendte det op og ned på krigen, fordi det trængte igennem slotte og byers fæstninger. De lukkede byer ophørte som sådan og blev til de åbne byer vi kender i dag. Fra nu af, med angrebet på WTC er det ´borgtårnet´, som der er blevet sigtet på. Bygningerne er ødelagte: Man kan ikke lave bunkers i 200 meters højde. Desuden får det en til at reflektere over den aktuelle urbane koncentration med hyperbyer på ti og
20 millioner indbyggere”.
Er det stadig muligt af forudsige terrorisme ?
”Først og fremmest frygter jeg mest et angreb fra Irak, fordi hele Mellemøsten risikerer at komme med i en verdenskrig. De amerikanske styrker er ved at manifestere sig og bevæger sig mod Golfen. Og så har jeg ikke nævnt de nylige engelske luftbombardementer. Det andet aspekt er naturligvis religiøst:
Den værste form for tilfældig krig er religionens civilkrig. Dér passer ordet korstog ikke længere, men ordet kaos. Man vil træde ind i det rædselsfulde og i fortvivlelsen. Alligevel er man nødt til, for enhver pris, at gardere sig mod en uhensigtsmæssig reaktion, vis-a-vis en let fjende som Irak. Angrebet bør være en handling fuld af uforudsigelige konsekvenser på det geopolitiske og geostrategiske plan. Dertil kommer at israelerne tvivler meget på det. Men man må ikke være reaktionær. Man kan ikke sige meget om det, eftersom der endnu ikke er sket noget.
Men det vil der, det er uundgåeligt, amerikanerne er nødt til at reagere.”
[forrige side]
[sidetop]
|
|