Forfatterens forord
 
Denne bog indeholder en række essays om den franske kulturanalytiker og byplanlægger Paul Virilio. Virilios omfattende
forfatterskab, der strækker sig fra begyndelsen af 60’erne og 
frem til i dag, kan på mange måder ses som variationer over ét
gennemgående tema, nemlig hastighedens og accelerationens
betydning for vores verden, for hver enkelt, og for de måder vi
omgås hinanden på. Hvad betyder den hastighed og den
acceleration, der findes i vores teknologier, for det militære, for
byen, for det politiske, for kroppen, for medierne, osv.? 

Det er denne type spørgsmål, Virilio kredser om, og til at karakterisere de kulturanalyser, der er hans forsøg på at besvare
dissespørgsmål, benytter han ofte et selvopfundet kunstord: Dromologi (læren om hastighed). 

Dromologien tager udgangspunkt i følgende grundantagelse: 

1) Hastigheden er bestemmende for indretningen af verden; 
2) hastighedens logik er, at den vil stige;
3) indretningen af verden ændres i takt med hastighedens stigninger. 

Hvilket i antropologiske termer ville lyde: Menneskene har til alle
tider tilrettelagt omgangen med verden, med sig selv og med
hinanden med det mål for øje, at såvel ting som mennesker 
skulle kunne komme tættere og tættere på hinanden og det
hurtigere og hurtigere. Virilio – essays om dromologi er skrevet
som introduktion og kommentar til det værk, som udspringer af
denne enkle idé.
 
Bogen består af syv kapitler, der på forskellig vis præsenterer og
diskuterer Virilios forfatterskab. Der indledes og afsluttes med to
interviews, som jeg med små 10 års mellemrum har haft lejlighed
til at lave med Paul Virilio. Det sidste af disse har ikke været
publiceret tidligere, men er lavet udelukkende til denne udgivelse.

Det første „Perception, politik og den intellektuelle – en samtale
med Paul Virilio“ (kapitel 1) er fra 1991, og har en overvejende
introducerende og opklarende karakter, mens det andet
„Omkring et årtusindskifte – gensyn med Paul Virilio“ (kapitel 7)
fra 2000 forsøger at tage nogle af de løse tråde og kritiske
spørgsmål op, som har meldt sig i den mellemliggende periode.
Disse to samtaler indrammer de øvrige kapitler, som alle er
forfattet mellem 1991 og 1998, og som er anbragt kronologisk,
efter det tidspunkt de er skrevet. I det første „Fremtidsarkæolog
og begrebsaktivist“ (kapitel 2) fremanalyseres Virilios gennem-
gående teori, analyseområder og metode gennem en detaljeret
og tæt læsning af samtlige hans bøger fra perioden 1975 til 1993.
I „Skitse til en kritik“ (kapitel 3) opstilles rammerne for en mulig
kritik af Virilios grundideer. De næste to kapitler går i dybden
med enkelte temaer: Virilios urbane og politiske filosofi i „Hastighed, metropol og politik“ (kapitel 4), samt hans overvejelser over kroppen set i et teorihistorisk lys i „Krop, teknik og medier“ (kapitel 5). Dernæst følger endnu et kapitel af introducerende karakter „Cyberworld og dromologien“ (kapitel 6), der minder om det første introducerende kapitel, men som dog også er forskelligt herfra: For det første er der tale om en kortere, mere overordnet og ‘abstrakt’ formuleret præsentation, som ikke knyttes så meget til de enkelte værker; for det andet er der indføjet en række illustrationer, som gerne skulle lette forståelsen; og for det tredje er der tilføjet enkelte nye begrebs- par (bl.a. synkron/diakron acceleration); de to introducerende kapitler supplerer således hinanden. I kapitlerne 1-5 behandles udelukkende Virilios udgivelser fra 1975 til 1994, i kapitel 6 desuden bøgerne fra 1994 til 1998, og i kapitel 7, det sidste interview, berøres også kort Virilios seneste udgivelse La procédure silence fra 2000.

Sidst i bogen findes dels en fortegnelse over de forkortelser, der er anvendt, når Virilios værker citeres, dels en fortegnelse over Virilios bøger samt over væsentlig litteratur om hans forfatter- skab. Denne tilrettelægning af bogen tillader (mindst) fire mulige
læsninger. For det første kan man læse et eller flere af de
enkelte kapitler, hver for sig, og de vil da fremstå, som da de blev
publiceret første gang (bortset fra de nedenfor omtalte  redigeringer). For det andet kan man læse alle kapitlerne efter hinanden, og de vil så afspejle den orden, de er blevet skrevet i, og dermed også rækkefølgen i Virilios egne udgivelser. For det tredje vil man kunne begynde med et af/begge de mere introducerende kapitler (2. og 6.), og man vil da få en første indføring i Virilios begreber og analyser; dette kan anbefales, hvis denne bog er det første møde med Virilios forfatterskab. Og for det fjerde kan man begynde med de to interviews, hvorved man dels vil få Virilios egen stemme at ‘høre’, dels vil møde en mere dialogerende og udspørgende form. På denne måde inviteres læsere med forskellige forudsætninger og intentioner ind i diskussionen af Virilios tekster.

Ønsker man en kort omtale af Paul Virilios liv og levned, kan der henvises til de biografiske oplysninger i begyndelsen af kapitel 6 (hvor der desuden henvises til yderligere biografisk litteratur).
Til slut en tak til dem, uden hvem denne bog ikke ville være blevet udgivet. For det første en tak til Paul Virilio, for generøst at have taget sig tid til at deltage i bogens to samtaler, for det andet til Introites forlæggere for mod og tålmod, for det tredje til Aarhus Universitets Forskningsfond for økonomisk støtte, og endelig for det fjerde til min kone, Jane, for uvurderlig støtte og stor tålmodighed.

Niels Brügger

(Alle kapitlerne har hver især været udgivet som selvstændige tekster i perioden 1991-1998, undtagen som nævnt den sidste tekst, interviewet „Omkring et årtusindskifte – gensyn med Paul Virilio“, der er lavet specielt til denne bog. Teksternes oprindelige titler samt oprindelige udgivelsestid og -sted står anført i slutningen af hvert kapitel. I forhold til de tidligere udgivne versioner er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer; for 
det første af retskrivning, tegnsætning, samt enkelte ord og vendinger, for det andet af en række passager, der var stort set enslydende; disse er for det meste erstattet af henvisninger,
men enkelte steder er de bibeholdt, hvis de skønnes at være væsentlige for argumentationen i det pågældende kapitel.)
  
[forrige side] [sidetop]