Virilio - essays om dromologi
- Analyse af
30 års forfatterskab
Af Niels Brügger.
184 sider,
ISBN
87-90820-06-1
Anmeldelser
”En af de mest veltalende skeptikere er den italiensk-franske arkitekt og filosof Paul Virilio, der med et lån fra fabeldigteren Æsop, siger at Internettet på engang er det bedste og det
værste. Det er en kommunikation uden grænser og så er det
katastrofen. Mødet, som en dag vil finde sted mellem isbjerget,
og det han kalder, den virtuelle navigations Titanic. Uheldets
dimension har ændret sig, siger han, vi kan imødese uheld uden
fortilfælde. Titanic sank et bestemt sted, men gennem
interaktiviteten , netværkerne og globaliseringen har vi skabt
mulighed for uheld, der ikke længere er specifikke, men er
generelle. Der er gjort klart til et uheld der vil ske over alt og på
engang og det er ikke en katastrofehypotese, det er en realitet,
ifølge Virilio. Uheldet er det tekniske og videnskabelige
fremskridts bagside.”
Frederik Dessau
5/10 2001 – Ord og Toner på P2
”Læren om fart eller hastighed kaldes også dromologi. Dromos
betyder løb på græsk. En dromedar er en kamel der kan løbe
hurtig og en drom er et andet ord for en væddeløbsbane. Den
italienskfødte franske filosof Paul Virilio er en kritisk og kold-
blodig iagttager af samfundsudviklingen af i dag og ikke mindst
af dens fremtidsudsigter. Hvis man vil analysere eller forstå et
fænomen, det være sig politisk eller socialt må man efter Paul
Virilios mening tage udgangspunkt i den teknologi, der er en
forudsætning for det pågældende fænomen. Og hastighed er et
nøglebegreb i hans forsøg på at forstå livet og økonomien.
Hastigheden er på en gang en trussel, for så vidt som den bliver
kapitaliseret og tyrannisk, og samtidig er den selve livet. Man
kan ikke skille hastighed fra velstand.
Hastighed er ikke bare det problem som vedrører den tiden det tager at bevæge sig mellem to punkter, den er et miljø som provokeres frem af et transportmiddel. Se bare på kavaleriets
rolle i historien, eller skibets rolle i maritime erobringer, jernbanen eller de transatlantiske fly og hastigheden betinger samfundene. Hestene har betinget historien gennem de store erobrere, flåden har betinget koloniseringen. Den som taler om store kolonier
taler om en stor flåde. Paul Virilio er født i 1932 og fra sin første ungdom blev han konfronteret med krigens hastighed, og transmissionernes hastighed takket være radioen under anden verdenskrig. På spørgsmålet om hvilken forbindelse han ser mellem hastigheden og magten, siger han at magten er uadskillelig fra velstanden og velstanden er uadskillig fra hastigheden. Ser man historisk på det er magten altid magten
til at kontrollere et territorium gennem budbringere, transport- midler og transmission. Uanset at der er tale om en velstandens
økonomi, så kan man ikke nærme sig det politiske uden
samtidig at have et begreb om hastighedens økonomi.
Hastighedens rolle er forskellig alt efter hvilket samfund man betragter. I middelalderen kendte man til brevduer takket være
en af tidens store finansmænd, kolonisamfundet kendte til England og Frankrigs maritime styrke, efterkrigstiden kendte til luftflådens styrke med overlydsflyets muligheder. I dag er det
verdensomspændende samfund i støbeskeen og kan ikke
forstås uden lysets hastighed, uden de automatiske noteringer
på børserne i Tokyo, London og New York. Ifølge Paul Virilio er hastigheden selve magten, Faraoskikkelsen, gudeherskeren i
den ægyptiske mytologi er meget sigende. Tut Ank Amon med hænderne foldet over brystet, i den ene hånd holder han en pisk i den anden en krog. Pisken skal sætte fart på stridsvognen og krogen skal bremse den ved at stramme tøjlerne. Som al anden magt, på en gang en holden igen og bremsen op. Klogskab og acceleration. Det gælder for ypperstepræster og diktatorer.
Billedet er altid det samme. Alle styrer, leder energierne og giver en rytme til det samfund de kontrollerer.
Spørgsmålet om hastigheden, er faktisk spørgsmålet om dens demokratisering, ifølge Virilio. De gamle samfund anvendte kun relative hastigheder, hestens, skibets hastighed eller
hastigheden hos transportmuligheder som toget eller bilen. Men de hastigheder var relative og kunne derfor stadig
demokra- tiseres. Det har været gældende helt rem til flyvemaskinen. Den industrielle revolution gav startskuddet til transportmidlernes revolution, da man lancerer jernbanen i den 19. århundrede
hedder det: Kan det lykkes for os at få et tog til at ankomme
næsten på sekundet vil vi have givet mennesket det mest
effektive middel til at opbygge den nye verden. For hver gang
der sker en forøgelse af hastigheden fortæller man os, at demokratiet vil følge efter, men man ved godt at det ikke er tilfældet.
I det 20. århundrede har vi set fremskridtets omkostninger, med alt hvad der er opnået gennem den industrielle revolution og transportmidlernes revolution. Hastigheden gør det ikke bare muligt at ankomme hurtigere til bestemmelsesstedet, den frembyder noget af se og noget af indse, siger Paul Virilio.
Noget at se med fotografiet og filmen tidligere og at indse med dagens elektronik og computere. Hastigheden ændrer
verdens-
anskuelsen. Med fotografiet og filmen i den 19. århundrede bliver verdensanskuelsen objektiv. Ordet objektiv dukker ikke bare op i forbindelse med fotografiapparatet, men også i den filosofiske og politiske tænkning. Man kan sige at den i vore dage bliver teleobjektiv. Dvs. at fjernsynet og multimedierne presser tids og rumplanerne sammen på samme måde som teleobjektivet presser horisonten sammen. Sådan frembyder hastigheden verden for vores øjne på en anden måde, det såkaldte offentlige rum bliver et offentligt billede gennem fotografiet, filmen og fjernsynet.”
Frederik Dessau
2/11 2001 Ord og Toner på P2
[forrige
side]
[sidetop]
|