Anmeldelser

Midt i strømmen af bøger, hvor politikere og analytikere står i kø for at vise, hvor ny verden er blevet efter 11. september, er det sundt med en dosis provokerende dialektik. Og den leverer den slovenske filosof Salvoj Zizek med bogen »Velkommen til Virkelighedens Ørken. Essays om verden efter d. 11. september«. Efter terrorangrebet har et hovedpunkt på den politiske dagsordenen været, at verden ikke længere lod sig analysere med samme begreber som før. Problemet er bare, at det nærmest er det modsatte, der er sket, siger Zizek. 11. september bragte i virkeligheden ikke særlig mange nye nuancer ind i debatten om verdens indretning. Tværtimod har den politiske retorik og den offentlige debat i tiden efter været udtryk for tilbageskridt til tidligere tiders modsætninger mellem ondt og godt, til religionskrigenes unuancerede begreber og frem for alt til en nådesløs dikotomi mellem »dem« og »os«.
Zizek er også psykoanalytiker og med overhængende risiko for at begå en af de klassiske kategorifejl, ved at dissekere samfund, som var de sjæle, kaster han sig ud i en psykoanalyse af den kapitalistiske verdens behov. Han viser, hvordan vores samfund med alle dets idealer om demokrati og frihed samtidig rummer sin egen skyggeside. Hvordan vi så at sige har produceret vores egen fjende, fordi et samfund såvel som et menneske har brug for denne skyggeside. Det vi kalder den ydre fjende, i dag den såkaldte islamiske fundamentalisme, er et produkt af os selv, mener Zizek. Måske er det ligefrem os selv, fordi vi har brug for, at vores egne bærende principper bliver overskredet eller afspejlet i en ond skygge, som helt legitimt kan bekæmpes. Med andre ord: Det er lettere at bekæmpe en ydre fjende end en indre. Hvis man samtidig med Zizek læser Bob Woodwards bog »Bush at War«, med reportager direkte fra den amerikanske præsidents inderste krigskabinet, er det indlysende, at krigen mod Irak nok kun er begyndelsen. Her tales der i et religiøst sprog, som faktisk begrunder Zizeks psykoanalytiske tilgang til international politik, og som gør det fornuftigt at spørge om, hvilken brug det egentlig er, der gøres af fjenden og korstoget, som præsidenten taler om. Der kan rettes masser af kritik imod Zizeks analyse, hans tankespring og udvælgende metodik. Han dekonstruerer og sammensætter, som det passer ham, men han kan ikke tages til indtægt for det ene eller andet politiske motiv. Han vil afdække og pege på paradokser i den forkromede selvforståelse, som både højre- og venstrefløjen har af de aktuelle begivenheder. Ikke mindst på grund af den udogmatiske samtidskritik, bør bogen have fem stjerner - den kan nemlig hjælpe andre til at tænke mere klart.

Peter Johannes Schjødt
Berlingske Tidende 7. april 2003
Fem stjerner
 
[forrige side] [sidetop]