Forlaget

Christian Friis Bach


Forlagets forord  
Denne bog er skrevet af en gruppe videnskabelige medarbejdere,
tilknyttet den franske afdeling af Attac. En af Attacs grund-
læggere og tidligere chefredaktør på Le Monde diplomatique,
Bernard Cassen, har redigeret. 
Afsnittet om Liechtenstein er baseret på en rapport, forfattet af
medlemmer af det franske parlament. Rapporten viderebringer
oplysninger indsamlet af denne parlamentariske delegation og af
en række undersøgelsesdommere fra Frankrig, Spanien, Italien,
Belgien og Schweiz. I forbindelse med de i rapporten nævnte
embedsmænd og politikere, bemærkes, at der siden har været
valg i Liechtenstein, se f.eks. www.firstlink.li.

Christian Friis Bach, der er lektor i International Økonomi på 
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og fra 1997 til 2001 var
formand for Mellemfolkeligt Samvirke har skrevet forordet:

SLYNGELSTATER OG SKATTELY KVÆLER FREMSKRIDT 
OG UDVIKLING - bl.a. om ulandenes milliardtab.

Danmark er med i det internationale samarbejde mod
hvidvaskning og indførte i 1994 Loven om hvidvask. Der er siden,
iflg. Finansforbundet, blevet indberettet over 3.000 tilfælde til
politiets særlige sekretariat under Statsadvokaten for økonomisk
 kriminalitet (SØK). Mere information kan findes på Justits-
ministeriets hjemmeside www.jm.dk

Attac er en international bevægelse stiftet i Frankrig i sommeren
1998: Foreningen til beskatning af valutatransaktioner til hjælp 
for medborgerne. I dag har Attac nationale afdelinger i mere end
20 lande. Bogen om skatteparadiser udgives samtidig med
etableringen af en dansk nationalafdeling den 7. oktober 2001.

Oversætter og forlag har enkelte steder givet teksten
en dansk kommentar, vist som [ ].

INTROITE! publishers er et dansk forlag uafhængigt af nogen
form for politisk, økonomisk, social eller religiøs bevægelse
eller organisation.
Frederiksberg 10/2001


[sidetop]

 
SLYNGELSTATER OG SKATTELY KVÆLER 
FREMSKRIDT OG UDVIKLING

I 1999 blev der sat godt 4,1 milliarder kroner ind på schweiziske
bankkonti fra den tidligere Sovjetrepublik Kasakhstan - et fattigt
land hvor indbyggerne ellers kun tjener godt 10.000 kroner om
året i gennemsnit.

Året før - i 1998 - blev der kun sat godt 0,8 milliarder kroner ind
på schweiziske bankkonti fra Kasakhstan og i starten af 1990' erne var tallet stort set nul. Den pludselige stigning og det store
beløb leder straks mistanken hen på kriminelle aktiviteter, 
selvom der ikke er nogen beviser. Men uanset hvor pengene
kommer fra er en ting temmelig sikkert: Der er ikke betalt fuld
skat af indkomsten i Kasakhstan. Denne tendens ses også fra
en række andre fattige lande. Pengene strømmer ind på schweiziske bankkonti - især fra ulande som Kenya, Liberia,
Nigeria, Filippinerne og Indonesien - alle lande som ikke just får
gode karakterer når det gælder korruption og skatteunddragelse.

Problemet er ikke kun at pengene måske stammer fra kriminelle
aktiviteter, som narko eller våbensmugling, men også at lovlige
penge flyttes i skattely i Schweiz, Liechtenstein eller andre
skattely og ‘offshore centre’. Dermed går ulandene i stigende
grad glip af skatteindtægter og så smuldrer hele grundlaget for 
at skabe udvikling og afskaffe fattigdommen. I en rapport fra den
britiske udviklingsorganisation Oxfam skønnes det, at ulandene
går glip af ikke mindre end 50 milliarder amerikanske dollar om
året - eller cirka 425 milliarder danske kroner - på grund af 
det Oxfam kalder den globale skattekonkurrence. Det beløb
svarer til den samlede ulandsbistand fra alle verdens rige
lande.

Beregningen omfatter kun de penge ulandene taber, fordi de
presses til at sænke deres selskabsskatter - da virksomhederne
ellers flytter endnu flere penge i skattely - og de penge landene
taber på grund af den allerede eksisterede kapitalflugt.
De 50 milliarder dollar omfatter endda ikke kriminelle aktiviteter,
hvidvask, ulovlige transaktioner eller det problem som på engelsk
kaldes ”transfer pricing” - nemlig at virksomhederne internt flytter
pengene over, hvor beskatningen er mest gunstig ved at tage
overpriser i deres interne handel.

Tallet omfatter heller ikke de nye muligheder for at undgå 
beskatning som følger af den øgede handel med kreditkort,
handlen på Internettet, og den øgede handel med derivater,
hedge funds og lignende. Det er alle ting, der gør ondt i skatte-
systemet. Beregningerne fra Oxfam er meget forsimplede, men
illustrerer det globale skattekapløb som presser ulandene 
længere og længere ned i virksomhedsbeskatningen. Den
selskabsskat som amerikanske transnationale virksomheder
betaler, når de opererer i ulandene, er faldet fra over 50 procent i
gennemsnit i 1983 til under 30 procent i 1996 - og i dag er det få
ulande som har virksomhedsskatter over 20 procent. Til sammen-
ligning er den normale selskabsskat i de rige lande omkring 
30-35 procent.

Den globale skattekonkurrence rammer alle lande - også
Danmark hvor rige mennesker og rige virksomheder i stigende
grad benytter sig af skattely. Men verdens fattigste lande 
rammes hårdest, fordi de har de dårligste muligheder for at
håndhæve deres skattelovgivning. Så ulandene, der i forvejen har
enorme problemer med at inddrive skat, bliver langsomt udsultet.
Samtidig giver skatteunddragelsen og den økonomiske
kriminalitet større ulighed da rige mennesker udnytter smut-
hullerne, mens fattige mennesker ikke har nogen penge at
sende til hverken Liechtenstein eller Schweiz. Endelig medvirker
eksistensen af skattely til den globale økonomiske kriminalitet
og korruption. 

Skattely og slyngelstater lever i en ondsindet symbiose, som
kvæler mange muligheder for at skabe fremskridt og udvikling.
Derfor haster det med at få stoppet den globale skattekon-
kurrence gennem internationalt samarbejde. Bekæmpelsen af
skattely og økonomisk kriminalitet er som beskrevet i denne 
bog, netop et af hovedkravene fra den nye Attac bevægelse, og måske er dette krav i virkeligheden vigtigere end et af de andre
krav, Tobin skatten - en skat på valutaoverførsler. Mens Tobin
skatten kan føre til faglig og politisk uenighed, så bør proble-
merne beskrevet i denne bog føre til faglig og politisk enighed.
Man kan være uenig i sprog og strategi. Men man kan ikke være
uenig i formål og fornuft. 

Økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse skal bekæmpes.
Selv om Tobin skatten har fået mest opmærksomhed så er
problemet med skatteunddragelse i virkeligheden mere akut og
bekæmpelsen af skatteunddragelsen kunne give indtægter til
ulandene, der overgår det en global Tobin skat kunne indbringe.
Samtidig er der langt mere politisk momentum i forsøgene på at
undgå skatteunddragelse end der er i Tobin skatten.

Aktionsgruppen mod Hvidvask af Penge (FATF, Financial Action
Task Force on Money Laundering) - dannet med udgangspunkt i
klubben af de største industrilande G7 - er en af de meste aktive
organer. Gruppen fremlagde sidste år en handlingsplan med 40
anbefalinger og en liste over 15 lande, heriblandt Liechtenstein,
som man beskyldte for at modarbejde en løsning.

Tilsvarende var det også G7 som oprettede det såkaldte Forum
for Finansiel Stabilitet der blandt andet forsøger at styrke 
landenes overvågning af banker, og bekæmpe brugen af  bank-
hemmeligheder i offshore centre og i lande som Schweiz og
Luxembourg.

I EU og i de rige landes samarbejdsorganisation OECD
er der også forsøg på at tvinge lande, der tilbyder skattely, til
at få bankerne til at rapportere til skattemyndighederne –
noget Schweiz og Luxembourg bekæmper med næb og klør.
De får nu støtte fra Præsident Bush, som mener at OECDs
aktiviteter mod skatteunddragelse er overdrevne! Der er hårdt
brug for Attac.

Uagtet de internationale initiativer er der langt igen. Forslagene 
il for alvor at løse problemet omfatter blandt andet en global
minimumsskat for transnationale virksomheder, fælles regler for
skatteunddragelse, afskaffelse af bankhemmeligheder, en global
skattemyndighed som kunne finde smuthuller i nationale
skattesystemer og et globalt politi og en global domstol, der kan
opspore penge der smutter uden om de officielle systemer. Som
det påpeges i bogen bør vi internationalt håndtere skatte-
forbrydere, på samme måde som vi er begyndt at gøre det med
krigsforbrydere. Uanset hvor det ender, er det igen karakteristisk
at bestræbelserne på at mindske skatteunddragelsen og den
grænseoverskridende økonomiske kriminalitet indtil videre
primært sker i de rige lande. Og mens diplomaterne diskuterer
så vokser problemet. Der er i dag op mod 100 skattely rundt
omkring i verden. Det skønnes, at et beløb svarende til en
tredjedel af den samlede globale årlige indkomst, nu befinder
sig i skattely. En del af det beløb er direkte ulovligt, en del er
ubeskattet og resten er med stor sandsynlighed underbeskattet.
Og imens taber ulandene hvert år milliarder af skattekroner.
 
Denne bog bør inspirere til handling. Der er hårdt brug for det.
Christian Friis Bach 
Veksø, 10/2001

Dele af ovenstående forord er tidligere bragt som en kommentar
i programmet Markedspladsen på DR, P1.

[forrige side] [sidetop]