Forord af Roald Als

"Jeg er gammel danmarksmester", sagde denne bogs forfatter,
da de danske bladtegnere passerede pladsen, hvor ældre
franskmænd stod med et par metalkugler i den ene hånd og et
lommetørklæde i den anden. "Vi laver en petanque-turnering."
 
"Ok! Jeg banker dine kugler langt ud i makien", sagde jeg. Jeg
havde prøvet spillet i Italien med nogle plastickugler min kone
havde købt i BR-legetøj. Bladtegnerne havde det festligt i det
sydfranske, og en dag lige efter frokost satte danmarksmesteren
sine kolleger stævne på gruset. Det var en fejl, for bladtegnere
kan godt lide et glas vin til maden. Jeg må sige, at jeg beundrede
danmarksmesterens teknik. Tilløbet havde han lært af Fred
Flintstone. Op på tæerne, lommetørklædet ved venstre side
og hånden med kuglen i en grotesk vinkel bag ryggen. Idet han
halvt løb, halvt steppede et par skridt, hævedes hans højre
skulder, højre hånd blev ført frem med håndleddet i en blød
vinkel, som var han en bøsse på scoringstogt, kuglen forlod hans
hånd, skruede i en perfekt bane og landede lige ved siden af dér,
hvor han havde beregnet den til at ramme.

"Ikke noget dårligt kast", trøstede jeg, "måske skulle den have
haft en anelse mere til venstre, men man kan ikke gøre det
bedre, end evnerne rækker." Da min makker havde kastet førte
vi 2 - 0. Nu så danmarksmesteren meget koncentreret ud. Han
pudsede sin kugle, som var det mormors sølvtøj, stirrede med
sammenknebne øjne på vores, gik hen og studerede på spillet
ovenfra, gik ned på hug for at se spillet i det perspektiv, og
stillede sig igen i Flintstonepositur. "Måske skulle du opgive de
finere detaljer og bare prøve at komme så tæt på som muligt,
uden for mange dikkedarer", sagde jeg. Det var, som om
danmarksmesteren blev bragt ud af fatning et kort øjeblik. "Og
selv om du ikke vinder, er det da ingen skam at blive nummer
to", trøstede jeg.

Jeg overværede de mærkværdige step hen mod cirklen i gruset, så kuglen forlade danmarksmesterens hånd, beskrive en blød
bue, ramme sin makkers anden kugle for derefter at lægge sig til
rette et par meters penge fra den lille. Nu er jeg jo ikke den type,
der hoverer. Så jeg nøjedes med at sige: "Bestil bare den største
de har. Og kold. Jeg kan bedst lide dem, når duggen
driver ned ad glasset."

[forrige side] [sidetop]