Det industrialiserede massemord på Europas jøder, som nazisterne satte i værk i Auschwitz-Birkenau, blev tilrettelagt på en sådan måde, at den afsluttende del af processen – dvs. gasningen af de ofre, der var ankommet til lejren kreaturvogne, og kremeringen af deres lig – i en vis udstrækning blev varetaget af jødiske tvangarbejdere. Disse ”specialarbejdere” blev inddelt i hold, der hver især blev kaldt et Sonderkommando.

Denne bog rummer bl.a. syv interview med nogle af de ganske få overlevende fra disse Sonderkommandoer. Deres fortællinger afdækker de mest uhyggelige og brutale detaljer i udryddelsesprocessens surrealistiske helvede.

Ud over en omfattende indledning, der belyser Sonderkommandoernes historie og placering i Det Tredje Rige, diskuterer bogen også de menneskelige og moralske dilemmaer, de jødiske mænd i Sonderkommandoerne blev stillet overfor – på én gang tvunget til barbari og samtidig med en afhængighed af flere transporter for selv at kunne leve videre bare en dag eller to mere.

Skammen og samvittighedsnaget præger de overlevendes vidneudsagn. Paradokset er, at det uden disse overlevere og deres livsbekræftende vidnesbyrd vil være umuligt at danne sig et billede af, hvad den vestlige civilisation har været – og følgelig stadig er – i stand til.
 
[forrige side] [sidetop]