denne side: Bøger - Attac - Uddrag

1. kapitel - uddrag

Europas hurtigst voksende folkebevægelse
”Hvorfor ikke skabe den verdensomspændende medborger-
bevægelse Attac for at indføre Tobin-skatten til fordel for med-
borgerne? I samarbejde med fagforeninger, kulturforeninger,
sociale bevægelser og miljøorganisationer skulle den kunne
fungere som en fænomenal pressionsgruppe.”
Ignacio Ramonet, chefredaktør for le Monde diplomatique, i en
leder fra den 1. december 1997 med titlen ”Afvæbn markedet”
 
I dagene efter at decemberudgaven af le Monde diplomatique var
landet i kioskerne i 1997, strømmede det ind med entusiastiske
svar til redaktionen. Ingen udgave af bladet havde tidligere
forårsaget en sådan læserstorm. Temaet var analyser af den
økonomiske krise, som var fulgt efter spekulationstornadoen, 
der havde resulteret i en halvering af værdien af den thailandske
valuta i løbet af efteråret, raseret tyve års udvikling af landet,
efterladt millioner af mennesker på gaden uden en klink og 
spredt sig til Indonesien og Sydkorea. 

Årsagen til katastrofen havde vist sig at være en næsten teknisk
afsporing, hvor tusindvis af børsmæglere verden over på deres
skærme så tal flimre forbi, mens de forsøgte at ramme rigtigt i
jagten på endnu bedre tal. Dette, fremhævede artiklerne, er et af
resultaterne af den frie bevægelighed for international kapital i
globaliseringens tid. Kortsigtede spekulationer i stedet for vækst-
skabende investeringer og en omfordeling af kapital fra de fattige
til de rige lande og fra den arbejdende befolkning til den kapitalbesiddende.
 
Ramonet konstaterede i sin leder at:
”Globaliseringen af kapitalen er ved at bringe folk i en situation af
generel utryghed. Den forbigår og ignorerer nationerne som
instanser for demokrati og garanter for det fælles bedste. Det
globaliserede finansmarked har for øvrigt skabt sin egen stat. En
overnational stat med sine egne strukturer, sine magtsfærer og
sine egne handlingsrammer. Det drejer sig om Den internationale
Valutafond (IMF), Verdensbanken, Organisationen for økonomisk
samarbejde og udvikling (OECD) og Verdenshandelsorganisa-
tionen (WTO). 

Disse fire institutioner taler med én mund glorificerende om
markedets dyder, hvilket viderebringes fra ende til anden af et så
godt som enigt medieudbud. Denne verdensstat er en magt uden
samfund, som holdes i live af finansmarkederne og de gigantiske
firmaer, den har fået sin opgave af. Med det resultat at de sam-
fund, som findes i det virkelige liv, er samfund uden magt. [...] 

Afvæbningen af finansmarkedet burde udgøre en hovedopgave for
medborgerne, hvis vi vil undgå at næste århundrede udvikles til en
jungle, hvor autoritære ledere skaber deres egen lov. [...] Den frie
kapitalbevægelse svækker demokratiet. Derfor er det vigtigt at
oprette en regulering af den.”
 
Tobin-skatten
Ramonet mindede om nobelpristageren, økonomen James Tobin,
som var én af Kennedys rådgivere. I 1972 foreslog han oprettel- sen af en beskeden skat på 0,1% på den kortsigtede valuta-
handel for at bremse farten i spekulationerne og samtidig samle
midler til at bekæmpe fattigdommen.
Fordi responsen på føromtalte temaudgave om økonomi blev så
massiv, tog redaktionsmedlemmerne kontakt til nogle af bladets
skribenter, deriblandt forskere i økonomi, statskundskab og jura,
fagforeningsledere med erfaring i at organisere, ledere for nogle
nærliggende interesseorganisa-tioner, nogle andre avisredaktio-
ner samt venner og indbød til et møde i marts 1998. Nogle måne-
der senere var forberedelserne på plads, vedtægter og målsæt-
ning formuleredes og foreningen Attac blev dannet den 3. juni
1998.

De vigtigste punkter foreningens grundlæggere blev enige om, 
var: ...
  
[forrige side] [sidetop]