Forord

”Vores hus brænder, men vi ser væk. Det er på tide at åbne øjnene. Lad os forhindre at det 21. århundrede for fremtidens generationer kommer til at stå som menneskehedens forbrydel-
se mod livet. Der er ingen anden løsning end en økologisk
revolution, en omvæltning i vores mønstre for produktion og
forbrug. Den fortsatte massefattigdom er en skandale.”

Det er sjældent at en statsleder formulerer sig så klart, men det var hvad Frankrigs præsident Jacques Chirac gjorde på det internationale topmøde om klodens tilstand i Johannesburg i Sydafrika i september 2002.

Jacques Chirac optræder ikke i denne bog, det gør til gengæld seks andre franskmænd, en amerikaner og en portugiser De 
talte ved et stort arrangement den franske Attac-bevægelse 
holdt i Paris den 19. januar i år. Fælles for indlæggene er, at de
alle bærer Attacs kendetegn. En kombination af kulturelle,
intellektuelle og politiske diskussioner, der også inddrager
kampen for international solidaritet. 6000 mennesker var samlet
i koncertsalen Zenith i Paris, og kan man ikke høre musikken 
der afsluttede mødet, kan man i stedet fornemme den berusen-
de stemning i foredragene.

De er sat i den rækkefølge de optrådte i Zenith. Sine steder
bærer de præg af begivenhederne i Fransk politik, som de
udspandt sig dengang. I dag har der været både præsidentvalg
og parlamentsvalg, ligesom der er skiftet ud i flere af de organi-
sationer og virksomheder, der refereres til. Men Attac er en
international bevægelse med grupper i nu 40 lande og proble-
merne, analyserne og visionerne er de samme overalt i verden.

Det fremgår også af bogens sidste halvdel, der er Attacs 
Manifest 2002, således som det blev vedtaget den dag i Zenith.
  
[forrige side] [sidetop]